Categories

archive Block
This is example content. Double-click here and select a page to create an index of your own content. Learn more.


Authors

archive Block
This is example content. Double-click here and select a page to create an index of your own content. Learn more.
Køb Aarhus-bloggernes tøj på Tradono Market

Køb Aarhus-bloggernes tøj på Tradono Market

Seje Aarhus-damer sælger ud - skal du med?

Så er det på søndag, at det sker. Klokken 11.00 åbner vi dørene til Tradono Market på Godsbanen i Aarhus, og du kan slå dig løs i seconhandhimlen helt indtil klokken 17.00. Det koster kun 25 kr. at komme ind, og har du allerede købt din indgangsbillet hos Billetto, springer du naturligvis køen over. Ved indgangen modtager vi MobilePay og kontanter.

Vi har sørget for lidt god stemning med talentfulde Martin Kongsted, som vil synge og spille lidt på sin guitar, og madbloggeren Stephanie Bak har bagt en toplækker brownie. Café Spiselaugen byder på noget lækkert at købe til de sultne, og vi har sørget for at stille både prøverum og spejle til rådighed, når der skal prøves tøj. 

Ellers er Godsbanen som sagt fyldt med lækkert tøj og accessories solgt af modebevidste damer, og der er rigtig mange gode kup at komme efter. Her kan du få en lille introduktion til nogle af de seje damer, der sælger ud. 

 

Anna Würtz 

Skulle du nu ikke finde noget i hendes samling af god stil på hendes stand, så er der masser inspiration ellers at hente hos Anna. Hun kan nemlig vegansk mad rigtig godt og så har hun lige været 2 uger på spændende Cuba. Hun er passioneret omkring indretning, mode, rejser, yoga og ja, vegansk mad. Find hendes blog her og følg hende på Instagram på @annawurtz.

 

Another Me

Nanna, Emma, Stinne og Maria udgør de fire stilbevidste damer bag bloggen Another-me.dk. Her kan du følge med i deres visuelle univers, hvor de skiftes til at komme med en masse inspiration til alt fra date-outfits til boligdrømme og ultimativ feriestemning. De har allesammen ryddet godt op i skabet, så du kan godt glæde dig. 

 

Pagik

Pagik - en helt særlig slags form for kvindelig logik, som Pernille har fået inspirationen til at kalde hendes blog efter. Hun sætter ord på et uforklarligt adfærdsmønster, vi kvinder nogle gange har, og som er noget som mange af os helt sikkert kender alt for godt. Følg med når Pernille skriver om pagik, mode, is, rejser og kreative projekter på pagik.dk og følg hendes super inspirerende Instagramprofil @pernilleboegh. Nårh ja, og så har hun lovet at tage en hulens masse cool tøj med på markedet! 

 

Caroline Wich

Caroline er 19 år, og skal på sit livs rejse. Hun skal nemlig en tur til Portland, USA, for at studere grafisk design og har derfor givet sit tøjskab en ordentlig omgang grovsortering. Der er altså sindssygt meget at komme efter, når stilfulde Caroline stiller op med en stand på søndag. Udover det tøj hun har med, har hun stadig en temmelig sweet garderobe, som du kan lade dig inspirere af på hendes blog carolinewich.com. Kom og sig hej til hende, og ønsk hende en god tur. 

 

Nicolines

Bloggeren Nicoline beskriver sin stil som værende en blandning af street, klassisk og “fashion”. Hun kan godt lide at lege med farver og kontraster og mikse forskellige stilarter. Hendes blog er fyldt med store lækre billeder og fede outfits, så vi kan godt konkludere, at der bliver travlt ved hendes stand. Følg med i hendes skønne billedeunivers på hendes blog her

 

Stonemuse

Life & Style bloggeren Michelle Nielsen bor i fantastiske Århus, og står bag den visuelt flotte og kreative blog stonemuse.dk. Her skriver hun om mode, livsstil og nemme og sunde opskrifter. Derudover elsker hun at bikse en masse udførlige guides sammen og at anbefale gode spisesteder i Århus. Kom og tag et kig i hendes garderobe og hjælp hende finansiere flere anbefalinger til Århus. 

 

“One woman’s trash is another woman’s treasure”

Ikke nok med at loppemarkeder bidrager til et mere bæredygtig forbrugsmønster, men det er nu altså her, man virkelig kan gøre sig nogle gode fund. Det, de andre sælger ud af, kan gå hen og blive netop dit kæreste eje, og måske lige det du har gået og ledt efter for at fuldende din personlige stil. 

Vi kæmper også en kamp mod tøjspild, og har derfor allieret os med Reden i Århus, hvor du kan donere det tøj, du ikke længere ønsker. Reden hjælper kvinder i nød, og har brug for alt det, du gerne vil give dem. Bare sørg for, at det der doneres, er rengjort og klar til brug.

Kom og shop med til byens fedeste loppemarked, vi ses på søndag!

 

 
Hvem skal du følge? Bolig Edition

Hvem skal du følge? Bolig Edition

Ugens Tradonee

Ugens Tradonee