Categories


Authors

En inspirerende bruger 💎 // Mona

En inspirerende bruger 💎 // Mona

Få inspiration og gode råd til at sælge og købe – fra en bruger til en anden 💛

Mona har solgt 308 ting på Tradono, siden hun oprettede sin profil for lidt over 1 år siden. Hun har i skrivende stund 60 ting til salg i sin fine shop. Nedenfor deler hun ud af erfaringer og gode råd til både købere og sælgere og du kan blandt andet også se hendes bedste secondhand køb.

  • Mona Dahlquist, 27 år

  • Bor i København

  • Har solgt 308 ting på Tradono og købt omkring 30.

  • Har siden loppeshopper.dk

Hvilke erfaringer og råd vil du give videre til andre brugere, som gerne vil sælge bedre?
De bedste råd jeg kan give, til hvordan du kan sælge hurtigere, er: tag gode billeder og angiv en pris. De fleste vil ikke tage stilling til din vare ud fra "byd" med mindre, at du har fundet et helt unikt vintage-fund, som du ikke selv kan definere en pris på. Det er tidskrævende for brugere, at de skal kontakte dig for at blive oplyst om en cirka pris eller eventuel mindstepris. Derfor er det en god idé at skrive en pris fra start, så kan brugere altid vælge at byde lidt under, eller de kan købe din vare til den slå-til-pris du har angivet.”

Her er en lille del af Monas fine shop på Tradono. Blandt hendes 60 annoncer kan du finde tøj, sko og accessories samt ting til hjemmet.

Hvad er dit bedste råd til at finde og købe flotte secondhand items?
“Den måde jeg selv finder unikke ting på, er ved regelmæssigt at søge på mine yndlingsmærker på Tradono eller besøge brugere, som jeg følger, for at se om de har lagt nye ting op. Jeg finder andre profiler eller brugere, hvor jeg kan spejle min egen stil i deres. Det vil typisk være hos dem at jeg oftest finder de mere unikke ting, som jeg ikke ellers ville have fundet frem til. "Foreslag til dig" er også god til, når jeg vil se om der er nogle potentielle nye profiler der kunne være interessante at besøge. Derudover har jeg for nyligt oprettet sitet www.loppeshopper.dk, som er en platform hvor brugere kan hjælpe hinanden til netop at give tips og tricks til hvor og hvordan man kan finde gode loppefund.” 

Hvad er det bedste køb, som du har gjort dig?
Mit bedste køb er nok min Malene Birger dunjakke, som jeg har købt på Trendsales. Jeg er helt vild med, at det ikke bare er en traditionel dunjakke og at den ikke bare er sort. Jeg elsker længden og det lidt "tykke" look den har. Detaljerne i krave-kanten og inderforet gør den også lidt ekstra fin.”

Hvad kan du bedst lide at have på i øjeblikket?
”For tiden er det nok mine "ørken” støvler, som min kæreste kalder dem. Det er et par læderstøvler fra Karen by Simonsen med nitter og mønstre. Før dem var det nok mine røde sneakers, der var overfyldt med pink glimmer fra Stine Goya.”

“Jeg bruger mit tøj til at skabe en bestemt følelse”

Hvad bruger du dit tøj til?
”Jeg bruger mit tøj til at skabe en bestemt følelse. Når jeg vil være festlig, afslappet, kreativ osv. Min stil er legende og der findes ikke rigtig en rød tråd i min garderobe. Det er meget tydeligt, at jeg klæder mig efter mit humør og der er ikke en bestemt stil-art jeg går efter. Jeg elsker tøj med sjove og anderledes finesser.
Det vigtigste for mig når jeg klæder mig på er, at tøjet er behageligt, samtidig med at det er "sjovt" at have på, og at man kan mikse det på forskellige måder. Jeg synes det er sjovest at have lange flagrende mønstrede kjoler eller nederdele på.”


Kender du en der har en fed Tradono-shop, en der ligger inde med nogle gode råd, eller en som bare er super inspirerende? Måske er det endda dig selv. Tip os vedkommende, så vi kan dele ud af flere erfaringer – fra en bruger til en anden.

Tradonos adventskalender // 3. søndag i advent 🎄

Tradonos adventskalender // 3. søndag i advent 🎄

Tradonos adventskalender // 2. søndag i advent 🎄

Tradonos adventskalender // 2. søndag i advent 🎄