Categories


Authors

Maj fra Walders Vintage: "Min mission er at give gamle items fuld af historie nyt liv"

Maj fra Walders Vintage: "Min mission er at give gamle items fuld af historie nyt liv"

Maj, der er kvinden bag Walders Vintage, har altid haft stor kærlighed til design – faktisk lige så lang tid, som hun husker, har hun elsket design i alle former og afskygninger.

Og netop denne kærlighed til mode har affødt hendes vintageshop, hvor missionen er at give folk mulighed for at turde udforske ens personlige stil gennem kurateret fund – lige fra unikke & klassiske items til sjove statement-pieces.

Unikke fund fra hele Danmark

Alle items i Walders Vintage er nøje udvalgt og håndplukket fra steder rundt omkring i Danmark. Og det er netop i Majs interesse at skabe et rum for, at gamle ting får lov til at blive brugt på ny.

“Jeg ønsker at skabe et univers hvor du kan købe dig til en unik og bæredygtig garderobe. Et univers hvor de gamle items med historier kommer ud og får nyt liv,” forklarer Maj.

Majs bedste råd til at få solgt sine ting på Trendsales

I september 2023 blev det allerførste item solgt i vintageshoppen på Trendsales, hvilket var et par spidse, vintage læderstøvler med store sølvspænder. Og på få måneder har Maj fundet ud af, at der er to ting, du skal have styr på, hvis du vil sælge hurtigt: den gode beskrivelse og det lyse billede.

“Sørg altid for, at dine varer er nøje beskrevet. Jo mere information, desto mere tillid opbygger du med dine potentielle købere,” forklarer hun og tilføjer: “Og tag altid billeder i et lys, der fremhæver alle detaljer. Vis dine varer, som de virkelig er, og giv køberne mulighed for at se hvert element klart”.


5 fordele ved at shoppe secondhand

Udover at sælge secondhand har Maj også et blødt punkt for at shoppe brugt, og ifølge hende er der mange grunde til at vælge secondhand først:

  1. Miljøvenligt: “Du skåner miljøet ved at købe secondhand. Den kæmpe belastning tøjindustrien har, er alene en god grund til at handle secondhand.”

  2. Få en unik garderobe: “Du kan købe dig til en unik garderobe – med styles der er udgået eller er vintage.”

  3. Økonomisk fordelagtighed: “Du sparer en masse penge ved at købe brugt.”

  4. Skab en personlig stil: “Du kan købe dig til en stil, hvor problemet med at støde ind i det samme tøj som din veninde slet ikke er eksisterende.”

  5. Bedre kvalitet: “Du får mere for pengene – og du får tit bedre kvalitet ved at købe secondhand eller vintage. Hvis et item har holdt 10 år, så holder det nok 10 mere.”

Psst! 4. januar 2024 kommer der en masse nyt til salg på profilen. Så gå ind og klik følg, hvis du vil være en af de første til at få fingrene i de nye styles.

Fra beauty til vinterstøvler: 5 ting, du skal sætte til salg

Fra beauty til vinterstøvler: 5 ting, du skal sætte til salg

Christmas countdown: Vind gavekort til Trendsales hver dag indtil juleaften

Christmas countdown: Vind gavekort til Trendsales hver dag indtil juleaften