Categories

archive Block
This is example content. Double-click here and select a page to create an index of your own content. Learn more.


Authors

archive Block
This is example content. Double-click here and select a page to create an index of your own content. Learn more.
Ugens Tradonee

Ugens Tradonee

Signe, 20 år & Dorthe, 54 år

København

Hvad gør man, når ens mor er dygtig til at finde skæve ting til indretningen, og man selv er dygtig til at spotte trends? Mød Dorthe og Signe. De er mor og datter, og de har valgt at gøre deres Tradonoshop til et fællesprojekt. De synes begge, at det er sjovt at indrette med genbrug og kan godt lide interiør med personlighed og kant. 

Signe er på sit tredje sabbatår, hun drømmer om at læse psykologi, og så bor hun på et værelse i Valby. Hun har næse for at finde ud af, hvad der bliver det næste store trend og er knivskarp til at formulere fangende tekster. 

Dorthe arbejder som distriktsleder i Ikast-Brande kommune for ældreplejen og træner også børn i gymnastik. Hun er god til at se muligheder i lidt mere skæve ting. Duoen forklarer, at deres forskellige kompetencer gør dem til et godt team samt er det en god undskyldning for at bruge tid sammen. What's not to like? 😍

Vi har fået Signe og Dorthe til at afsløre nogle af deres bedste tips til at blive dygtig til at genbrugsshoppe. Hvis du vil have lidt inspiration til, hvordan man finder det skæve interiørkup, så læs videre her..  👇

Er indretning noget I går meget op i? 🛋

Signe: ”Både min mor og jeg synes, at det er rigtig hyggeligt at gøre skæve og sjældne fund. Noget som har sin egen charme, og som man ikke finder i alle andre butikker. Der går næsten sport i, at finde møbler og andet i genbrug, i stedet for at betale fire gange så meget i butikkerne. Jeg bor på værelse i Valby, hvor der både skal være plads til seng, spiseplads og hyggekroge, så derfor tror jeg også, at jeg går endnu mere op i indretningen. Min mor nyder at læse boligmagasinerne, blive inspireret og kombinere det med sin egen smag. Vi indretter begge lidt hele tiden og skifter og bytter ud. Charmen ved genbrug er friheden til at bytte ud lidt oftere."

Hvor finder I inspiration til indretning henne?

Signe: ”Min mor læser mange magasiner og supplerer hele tiden sine indretningsidéer på den måde. Vi indretter også meget efter, hvad der for eksempel mangler for at gøre et læsehjørne hyggeligt; et kaffebord, en fodskammel eller et varmt uldtæppe. Vi følger Tradono, Instagram og TV-programmer og kigger, hvordan andre indretter sig.”

I sælger mange fine og unikke ting, hvor finder I tingene henne?

Dorthe: ”Det er vist en genbrugsshoppers lille hemmelighed, men vi har faktisk rigtig mange gode genbrugsbutikker i Ikast og omegn samt ved vores sommerhus i Fredericia. Vi handler i etablerede genbrugsbutikker, DBA eller på lokale Facebook sider med ting til salg.”

Har I en indretningfilosofi?

Signe & Dorthe: ”Vores indretningsfilosofi er, at indretningen skal skabe stemning og rum, som man gerne vil være i. Det er jo meget individuelt, men for os skal der både være plads til det skæve og lidt modige, samtidigt med at noget skal være praktisk og rummeligt. På den måde bliver der skabt plads til de unikke ting, som kan få dig til at tænke lidt over meningen, få dig til at grine eller rynke på næsen, fordi det er lidt for modigt. Uanset hvad har genstanden i hvert fald fået dig til at reagere, og det synes vi er sjovt.” 

Hvad betyder genbrug for jer?  ♻️

Dorthe: ”Hele vores familie handler genbrug, og der er sommetider kamp om at gøre det bedst kup. Signes værelse i Valby er nærmest kun indrettet med genbrugsmøbler, pånær hendes seng og en meget praktisk hvid IKEA kommode. Vi kan lide at shoppe genbrug, fordi vi ofte kan få møbler og ting, som ingen andre har, og det er ofte også meget billigere.”

Har I nogle genbrugsshopping tips til andre?

Dorthe: ”Sommetider skal man turde at gøre de modige og skæve køb. Ofte er det dem, der giver rummet personlighed, og som du bliver aller gladest for.”

Hvorfor valgte I at bruge Tradono? 

Signe: ”Vi valgte Tradono, fordi vi havde på fornemmelsen, at det var en app i vækst, som flere og flere unge også bruger. Samtidig er Tradono også en App, hvorimod DBA primært er en internetside.”

Hvad synes I det gør, at man gør noget ud af sine billeder? 📸

Signe og Dorthe: ”Vi synes jo, at de ting vi sælger er rigtig fine, og vi vil gerne vise en idé til, hvordan de kan bruges. Det gør vi os meget umage med. Det tager meget tid at skabe en stemning eller en tanke på billedet, men det betaler sig og vi bliver også selv glade, når billedet bliver godt.”

Har I nogle tips til, hvordan man fanger det gode billede?

Signe & Dorthe: ”Lyssætning er meget vigtigt. Lyse billeder virker mere indbydende og friske, hvorimod mørke billeder virker skummelt og kedeligt. Derudover veksler vi lidt mellem enkle og overskuelige billeder, hvis vi synes den pågældende ting fylder meget i sig selv, men vi kan også godt tage billeder med mange ting på, hvis vi synes det giver et bedre resultat for det vi sælger.” 

Efter at have snakket med Signe og Dorthe kan vi godt mærke, at vi får helt lyst til at købe flere skæve ting til indretningen. Vil du også blive bedre til at inkorporere genbrug i din interiør, kan vi i den grad anbefale, at du går på jagt i Signe og Dorthes shop. Vi har fundet vores favoritter fra deres lækre shop her: 

Følg Josefine H. J. på Tradono

Følg Josefine H. J. på Tradono

Kom til Tradono Market på søndag

Kom til Tradono Market på søndag