Categories

archive Block
This is example content. Double-click here and select a page to create an index of your own content. Learn more.


Authors

archive Block
This is example content. Double-click here and select a page to create an index of your own content. Learn more.
Ugens Tradonee

Ugens Tradonee

Patrick Cholewa, 27 år
København

Mød Patrick. Han er denne uges Tradonee, og hvis du læser med her, vil du forstå hvorfor. Patricks annoncer er ikke bare vildt flotte, men han tager også førstepladsen for at lave de bedste annoncebeskrivelser. Patrick sælger en masse fedt interiør og har nogle enkelte (meget) quirky ting til salg, som jeg aldrig havde forventet at se.

Det er svært at tage øjnene fra Patricks flotte billeder. Derfor kommer det ikke som en stor overraskelse, da jeg finder ud af, at Patrick arbejder som dekoratør. Det visuelle spiller bare max her 🏆

Jeg blev inviteret indenfor i Patricks smukke hjem på Frederiksberg, hvor han bor med sin kæreste. Jeg blev enormt inspireret af at gå rundt i deres stilsikre lejlighed, der med mørkt malede vægge og elegant stuk i det høje loft gav mig fornemmelsen af det perfekte hjem, som man ser i boligmagasinerne. Men hjemmet præges også af unikke dekorationer såsom en gammel rustik dør, et stort ko-hoved og en kamæleon ved navn Børge Mogensen.

Patrick må være den Tradonee med det aller skøreste item til salg på Tradono. Disse ægte, ja ægte, zebraben er askebægere, og derfor kan I vel godt forstå, at ét spørgsmål presser sig på: Hvor har du sådan et par zebraben fra?

Zebrabenene købte jeg i et sats på en sjov aften og en god fest herhjemme, men det var så kun halvdelen af os, der synes, at de var så sjove - desværre! Jeg synes selv, at de er super unikke og ret så enestående, så jeg sætter foden i og lader dem stå i hytten til de måske en dag er solgt. Ellers ved jeg min mor gerne vil have fat i mange af mine ting, så vi må se, hvad der sker med dem. 

 Patrick beskriver zebrabenene på Tradono som ”Hører til sjældenhederne. Det eneste askebæger, du ikke vidste fandtes”- og ja, det kan jeg da kun give ham ret i?! Hands up, hvor mange har set sådan et før? 🙋🏻

Denne fine messingskål er egentlig et indisk instrument til at udrense kroppen for dårlig energi og ånder. Men Patrick vil bruge skålen som dekoration, og den passer da også meget godt med tidens messing-trend?!

Denne fine messingskål er egentlig et indisk instrument til at udrense kroppen for dårlig energi og ånder. Men Patrick vil bruge skålen som dekoration, og den passer da også meget godt med tidens messing-trend?!

Hvad betyder lækre billeder for dig, når du skal sælge?

Jeg går meget op i at tage gode billeder, som fanger og giver en stemning. Jeg tror på, at et billede kan sælge en vare langt bedre i den rigtige opstilling og gerne med andre ting, jeg også har til salg. For at lave den rigtige ’setting’. Nogle gange flyder hele lejligheden, når jeg tager billeder, men jeg kan lide at stille tingene op og tage det rigtige billede, så jeg har intet imod oprydningen bagefter. Gode billeder sælger altså bedre fremfor et ”hurtigt skud”.

Teksterne til dine annoncer er super sjove og opfindsomme. Hvorfor har du valgt at skrive dine annoncer på sådan en måde?

 Jeg skriver nogle gange en lille historie eller en sjov tekst - både for at fange folks opmærksomhed, men også lige så meget for at give et smil på læben. Jeg synes, at tonen på Tradono er god, og folk, som jeg handler med, er ofte med på en joke og et smil. Måske er det også derfor, jeg har tilbagevendende kunder?
Denne lille elegante fugl hedder Coco Chanel, og det er den første fugl, som Patrick dekorerede. Den vil han aldrig skille sig af med. 

Denne lille elegante fugl hedder Coco Chanel, og det er den første fugl, som Patrick dekorerede. Den vil han aldrig skille sig af med. 

Patrick istandsætter gamle interiørfund for at give dem nyt liv og videresælge dem. Det er tydeligt, at han har flair for det, og kreativiteten når langt. For eksempel køber han gamle halskæder for at genbruge perlerne i smukke dekorationer og sætter lange øjenvipper på udstoppede fugle for at give dem et mere elegant udtryk. Ret cool hobby, hvis I spørger mig!

Efter mit besøg hos Patrick er jeg totalt inspireret til at anskaffe mig et par skøre dekorative items for at gøre indretningen i min lejlighed mere... unik! Måske en udstoppet fugl snart finder vejen ind? Sådan en har Patrick netop til salg. 

Hvis du ikke allerede har fået øjnene op for Patricks super fede Tradono-shop, så er det vidst på tide. Jeg har fundet mine favoritter her. Men hey, du skal være hurtig, for varerne bliver hurtigt solgt 😉

YES! Patrick har lovet, at han bliver ved med at sætte mere fedt interiør til salg - og fortsætter selvfølgelig også med de sjove beskrivelser. Jeg ved ikke med jer, men jeg glæder mig allerede til at se, hvad der dukker op næste gang… 

Vi tester: Valnød fjerner ridser

Vi tester: Valnød fjerner ridser

Tradono Market @ Israels Plads

Tradono Market @ Israels Plads