Categories

archive Block
This is example content. Double-click here and select a page to create an index of your own content. Learn more.


Authors

archive Block
This is example content. Double-click here and select a page to create an index of your own content. Learn more.
Velkommen til den nye Tradono-blog

Velkommen til den nye Tradono-blog

Vores blog har fået en 'extreme makeover'! Men ingen 'extreme makeover' uden en tårevædet afsløring af et nye look foran venner og bekendte...
Nej, vi sparer jer for en "amerikansk TV"-version af makeover-afsløringen, og nøjes med en lidt mere sober introduktion til vores nye - hvis vi selv skal sige det - labre blog:

På bloggen kommer du til at kunne læse om det, som vi brænder for her på Tradono-kontoret, og som vi gerne vil give videre til dig: At give dine ting og dit tøj et nyt og længere liv.
Vi kommer til at dele ud af vores Tradono Hacks, der blandt andet guider dig til, hvordan du kan forlænge levetiden på dine items. Vi vil dele DIY tips med dig, så dit secondhand-køb kan få et nyt liv. Vi vil inspirere dig med slow fashion-historier, og besøge bloggere og brugere, der viser deres secondhand garderober. Vi vil guide dig i "decluttering", så dit tøj kan få et nyt liv med en ny ejer. Og når du så begynder at synes, at vi har plapret nok løs om den slags, så er det din lucky day - for så vil du kunne møde en inspirerende gæsteblogger i ny og næ. 


Hvem vil du møde på bloggen fremover?

Du har måske undret dig over, hvem det egentlig er, der taler, når der står "jeg" i vores blogindlæg. Så vi tænkte, at nu var tiden inde til den store afsløring af bagmændene...

Cathrine er den første faste blogger, vi vil introducere dig for. Hun er top-dygtig til at lave indlæg om inspiration til din secondhand garderobe, og hun kommer også til at vise dig en masse spændende indblik i forskellige Tradono-sælgeres og bloggeres garderober.
Her kan du se hende i sit allerbedste secondhand køb - en gammel pelsjakke, som sikkert har tilhørt mange igennem tiderne. Hun ville ønske, at det var vinter året rundt, når hun tager den på.

Det her er Anne Sofie. Hvis du ser en artikel i avisen om Tradono, eller læser noget på Twitter eller Facebook, så er det højst sandsynligt Anne Sofie, der står bag. Hun kommer blandt andet til at guide dig igennem Tradono Hacks - det var blandt andet hendes sneakers, der stod model til en Earl Grey-overhaling (Nysgerrig? Læs mere her). Hun elsker udtrykket "Less is More", og kommer derfor også til at inspirere til "decluttering" her på bloggen. 
Hendes favorit secondhand item er en gammel ramme med buet glas, som minder hende om sin farfars hjem. Hendes farfar havde dog en lidt anden slags billeder i rammerne... 

Det her er Mathilde. Det er hende, der hjælper dig igennem i support, hvis du har et spørgsmål eller har brug for hjælp. Hendes tålmodighed er større end Kanye Wests ego, så du kan tro, at hun er klar til at høre selv de mest besværlige forespørgsler. Her på bloggen kommer hun blandt andet til at skrive om forskellige tips til, hvordan du kan få solgt dine ting hurtigere på Tradono-appen. 
Hendes favorit secondhand item er det her blå ur... Og det er vist ingen hemmelighed, at blågrøn er Mathildes yndlingsfarve. Vel? 

Ham med radioen på skulderen - det er Nicklas. Hvis man har travlt, kan man også bare kalde ham Nick. Det design, som du ser på din Tradono-app, det er blandt andet Nicklas, der står bag det. Her på bloggen kommer han til at dukke op på din skærm, hvis det er et blogindlæg, der handler om nye features på appen, og den slags ting. 
Nicks favorit secondhand item er den radio, som han holder op til øret på billedet. Han hører fint stadigvæk, men radioen spiller bare ikke så godt længere... Så den er mest til pynt, selvom det er lidt af et nederlag for ham at erkende det.
 

Og så er der kun tilbage at sige...

Stay tuned 🙌  - og følg med på Facebook, Twitter og Instagram:

Lifetime Items: Nadia

Lifetime Items: Nadia

Orange is The New Black

Orange is The New Black