Categories


Authors

Tradonos guide til billeder, der sælger 📷

Tradonos guide til billeder, der sælger 📷

Er du også typen, der kigger på billedet, før du læser teksten? Sådan har de fleste det. 

Vi kommer dig til undsætning og giver dig insider-tips til, hvordan du kan oppe dit foto-game og tiltrække flere købere til din Tradono-shop. Se med herunder!


Lys

Nummer 1 i fotografhåndbogen er godt lys! Tag billeder i dagslys, og undgå at tage billeder i mørke rum eller sen aften. Undgå at bruge blitz - den slører ofte detaljer og giver måske forkerte farver på produktet.


Neutral baggrund - tag malerier ned

Vælg en neutral baggrund til dit item. Det kan være ret svært at finde det i ens hjem, men vi har et trick! Find et billede, maleri eller spejl, som du har hængende på en væg, og tag det ned fra væggen. Derefter kan du hænge bøjlen på det søm, som billedet hænger på og dermed undgå forstyrrende elementer som rod.

Selfie time!

En kjole, der ligger krøllet sammen på en seng, er svær at købe, fordi man ikke ved, hvordan den ser ud på. Ovenfor kan du se eksempler på Tradonees, der på forskellige måder viser tøjet på sig selv. Har du ikke en "instagram husband/wife", der kan tage billederne, så er det heldigt, at vi har aktiveret front-end kameraet, når du skal tage billeder i appen - så kan du løse det problem på Kardashian-måden: Med en selfie.


Forskellige vinkler

Du kan heldigvis tage flere billeder til hver annonce, så det kan være en god idé at tage billeder fra alle vinkler, og af eventuelle skader på tøjet eller tingen.

Konsistens

Når du har fundet en flot baggrund til dine items, så prøv eventuelt at bruge samme baggrund til alle dine items. Det ser altid meget indbydende ud, når man kommer ind på en shop, hvor der er konsistens i billederne.
 

Rotation og redigering af billeder

Vi prøver altid at gøre det så let og hurtigt som muligt at sætte ting til salg på Tradono. Derfor har vi valgt at lægge muligheden for at rotere billedet og redigere kontrast og lys inde i selve appen, når du har taget et billede. Du trykker bare på billedet, når du har taget det, og så kommer mulighederne for redigering frem.

Kreativitet

Blikfang har altid været en god ting, og en måde at lokke kunder i butikken er ved at være kreativ med de billeder, du lægger op. Hvorfor ikke skille sig ud i feedet, samtidig med at du viser produktet?


Kontekst

Sælger du et møbel eller en tingest til hjemmet, som ikke alle lige ved, hvordan de skal bruge? Vis et billede af konteksten - for eksempel hvordan sofaen ser ud i din stue, eller inspirer til hvordan de gamle ølkasser, du sælger, kan bruges. Så er det lettere for købere at forestille sig, hvordan det vil se ud hos dem selv. Men husk, at det første billede altid bør være selve produktet, uden en kontekst - så man kan se, hvad der sælges.

CLICK CLICK 📷 💥 

#Tradonokup // Juli 👯

#Tradonokup // Juli 👯

Rens dine sneakers 👟 ♻️

Rens dine sneakers 👟 ♻️