Categories


Authors

Kristian fra Immortal Rags: "95% af mit tøj er secondhand"

Kristian fra Immortal Rags: "95% af mit tøj er secondhand"

I shoppen Immortal Rags på Trendsales finder du items, der slår rødder tilbage til 60’erne og 70’ernes Amerika. Kristian og hans bror skabte Immortal Rags ud fra visionet om at udødeliggøre retro genbrugstøj ved at sælge det videre og derved give det nyt liv.

Hvert item i shoppen er unikt og har sin helt egen historie, som køberne kan være med til at genoplive.

Immortal betyder udødelig på engelsk – hvilket vi også prøver at vise med vores varer. Tøjet er gammelt tøj, men samtidig udødeligt, da det aldrig går af mode,” forklarer Kristian og tilføjer:

“Man kan style alle items, som man har lyst, og her er tøjet samtidig med til at give hver især en unik stil. Ingen af de ting, vi har til salg, kan findes andre steder. Du, som køber, er med til at bringe disse meget gamle t-shirts, bukser, jakker.. you name it, tilbage i brug.”

En rejse til USA – og tilbage i tiden

Kristian & hans bror er stærkt inspireret af tidligere årtiers mode – og denne fælles interesse fik dem til at starte deres vintageshop.

“Vi startede det (Immortal Rags red.), da vi begge var vildt inspireret af den amerikanske vintage stil, samt idéen om at thrifte i USA, hvor det meste af vores tøj også er fundet. Vi har brugt lang tid på at finde tøjet selv i forskellige, amerikanske vintage- & genbrugsbutikker.”

Og selvom Kristian ikke vil mene, at hans stil er helt klart defineret, bærer den i hvert fald præg af den stil, man ser i 60’er & 70’ernes musik og film.

“Jeg er ikke sådan bundet op til en slags stil – men jeg bliver inspirereret af musik og film, hvor især de amerikanske 60’er & 70’er looks, som biker core, indgår.”

Led jagten ind på Trendsales

Den 21-årige Trendseller har været på Trendsales i 4 år nu og er især vild med jagten efter det helt rigtige item.

“Secondhand er en sjov og unik måde at finde tøj på. Mange af de ting, jeg søger på Trendsales, er typisk svære at finde, og det gør jagten sjovere. Jeg er samtidig super stor fan af hele købsprocessen på Trendsales, fordi det er nemt og hurtigt, samt meget sikkert - hvilket er vigtigt, når man handler over nettet på denne måde”.

Og en masse af de ting, som Kristian finder brugt, kommer til salg i vintageshoppen. Til spørgsmålet om, hvad han ville fremhæve fra sin shop, kom svaret prompte: en rød truckerhat og en cropped baby tee.

Rød truckerhat

“Personligt er jeg helt vild med at style hatte med alle typer af outfits. Enten kan man matche hatten med noget andet rødt i sit outfit eller tage den på til en hvid skjorte og slips for at skabe lidt rav i det hele.”

Baby Tee

“En cropped baby tee fra 70’erne, der sidder vildt godt. Ville nok style den med et par bootcut jeans – så ligner man en direkte taget ud af Dazed and Confused, som er den bedste film i forhold til 70’er tøj.”

Hvis du også er helt vild med de tilbagelænede 70’er vibes, så er vi sikre på, at Kristians shop er lige noget for dig!

12 boligfund, vi drømmer om lige nu

12 boligfund, vi drømmer om lige nu

12 smukke slips, som vi har føjet til vores favoritter

12 smukke slips, som vi har føjet til vores favoritter